Vedligeholdelse af en keramisk bordplade

Keramik er et materiale som er fremstillet af hundrede procent naturlige komponenter. Bl.a. af denne grund er det i høj kurs i forhold til nutidens moderne indretning af hjemmet. Arbejdsborde af denne type fremstilles af en keramisk plade, som er bearbejdet ved høj varme og skåret i en passende størrelse. Herefter bliver dens sider og overflade bearbejdet.

Keramiske arbejdsborde er modstandsdygtige overfor skrammer, ligesom de er varmefaste og ikke opsuger væsker. Af disse grunde er keramiske bordplader, især Dekton bordplader, yderst velegnede i hjem med småbørn og kæledyr, eftersom de er nemme at rengøre og med den rette vedligeholdelse bevarer deres skønhed i årtier.

Daglig rengøring

Vi anbefaler til daglig rengøring at anvende en fugtig (mikrofiber)klud, varmt vand og ved behov et pH-neutralt, let basisk (pH 8-10) eller let surt (pH 4-6) vaskemiddel. Til rengøring af et keramisk bord bør man ikke anvende meget sure/syreholdige rengøringsmidler eller produkter, som indeholder blegemidler.

Undgåelse og fjernelse af pletter

Undgå at kemikalier og ætsende stoffer kommer på bordpladen. Den bedste måde til undgåelse af pletter er øjeblikkelig fjernelse af snavset fra arbejdsbordet, så det ikke når at tørre ind eller blive opsuget i materialet. Til rengøring er en fugtig klud, vand og vaskemiddel som regel tilstrækkeligt.

Undgåelse af varmeskader og skrammer

Arbejdsborde fremstillet af keramisk materiale er varmefaste. – Fade direkte taget ud af ovnen vil ikke ændre bordets farve eller beskadige overfladen.

Keramisk materiale er ganske vist meget modstandsdygtigt overfor skrammer. Vi anbefaler dog at anvende bordskånere eller andre skæreunderlag. Ligeledes bør man undgå fald af tunge genstande og slag mod bordpladen.

Langtidsvedligeholdelse

Bordplader af keramiske materialer behøver ikke imprægnering, eftersom de ikke opsuger væsker.

26.09.2014